Tirsdag d. 26. februar var en lang arbejdsdag på Ladbytapetet. TV2-Fyn med Preben Dahl i spidsen var på vikingemuseet Ladby det meste af dagen for at producere et program om det spændende sy-projekt Ladbytapetet. Der blev filmet og snakket fra kl. 9 til 16. Preben Dahl snakkede med initiativtager Inge Svensmark, tegneren Gudrun Heltoft, adskillige af de frivillige brodøser fra Ladby Tapetlaug og Lene Feveile fra Vikingemuseet. Ud af alt det kommer et ca. 10. min program som kan ses på TV2-Fyn, tirsdag d. 5. marts omkring kl. 19.30.
